Benutzer:Concord/Rechtsabrechnung (Retsopgøret)

aus Wikipedia, der freien Enzyklopädie
Zur Navigation springen Zur Suche springen
Dieser Artikel (Rechtsabrechnung (Retsopgøret)) ist im Entstehen begriffen und noch nicht Bestandteil der freien Enzyklopädie Wikipedia.
Wenn du dies liest:
  • Der Text kann teilweise in einer Fremdsprache verfasst, unvollständig sein oder noch ungeprüfte Aussagen enthalten.
  • Wenn du Fragen zum Thema hast, nimm am besten Kontakt mit dem Autor Concord auf.
Wenn du diesen Artikel überarbeitest:
  • Bitte denke daran, die Angaben im Artikel durch geeignete Quellen zu belegen und zu prüfen, ob er auch anderweitig den Richtlinien der Wikipedia entspricht (siehe Wikipedia:Artikel).
  • Nach erfolgter Übersetzung kannst du diese Vorlage entfernen und den Artikel in den Artikelnamensraum verschieben. Die entstehende Weiterleitung kannst du schnelllöschen lassen.
  • Importe inaktiver Accounts, die länger als drei Monate völlig unbearbeitet sind, werden gelöscht.
Vorlage:Importartikel/Wartung-2017-02
Demonstration i Odense med krav om dødstraf over krigsforbryderne

Retsopgøret er betegnelsen på de især strafferetlige sager, der førtes mod personer, som under besættelsen havde samarbejdet med tyske myndigheder.

Retsopgørets grundlag var straffelovstillægget, som var udarbejdet i besættelsens sidste år og blev vedtaget kort efter befrielsen. Straffelovstillægget kriminaliserede handlinger, der havde fundet sted efter den 29. august 1943, hvilket blev et af de alvorligste kritikpunkter mod loven, idet det blev gjort gældende, at love med tilbagevirkende kraft strider mod en retsstats principper.

Anklagede efter straffelovstillægget var især personer, der havde deltaget i tysk krigstjeneste eller havde haft utilbørligt økonomisk samarbejde med besættelsesmagten (de såkaldte værnemagere).

101 mænd og to kvinder blev efter krigen dømt til døden ved byretterne for landsforræderi under den tyske besættelse af Danmark. Heraf blev de 78 domme stadfæstede af både Østre/Vestre Landsret og Højesteret. De 46 domme blev eksekverede, mens 30 mænd og de to kvinder blev benådet af justitsministeren og fik ændret deres straf til livsvarigt fængsel.

Af de 32, der afsonede livsvarigt fængsel, blev den sidste løsladt i 1956. Alle de udenlandske statsborgere, der var blevet dødsdømt, blev benådet, så det var kun danske statsborgere, som blev henrettet.

De to kvinder, der blev dødsdømt var Grethe Bartram og Anna Lund Lorentzen. Begge straffe blev ændret til livsvarigt fængsel og begge blev løsladt i 1956.

Liste over henrettede

[Bearbeiten | Quelltext bearbeiten]
Henrettelser ved skydning i Danmark fra 1946 til 1950
Dato Kl. Sted Navn Forbrydelse/Dom
5. januar 1946 01:30 [1] København Knud Flemming Helweg-Larsen SS-Kriegsbereiter og journalist. Dræbte Carl Henrik Clemmensen.
1. juli 1946 01:30 [2] København Hans Kristian Marinus Jensen Medlem af HIPO-korpset. 2 mord og 2 mordforsøg.
8. oktober 1946 01:30 [3] Viborg Franz Erik Toft Tolk og medhjælper ved Gestapo i Ålborg.
11. april 1947 00:30 Viborg Walther Heldtberg Vagt og medhjælper ved Gestapo i Ålborg.
11. april 1947 03:30 Viborg Albert Johannes Dahl Tolk og medhjælper ved Gestapo i Ålborg SS-Rottenführer.
8. maj 1947 01:00 København Torben William Wulff Stikker.
8. maj 1947 01:30 København Svend Lundorff Rasmussen Tolk og medhjælper ved Gestapo i København.
9. maj 1947 00:05 København Ib Nedermark Hansen Medlem af Peter-gruppen. 22 drab. 3 drabsforsøg. 60 sabotager. 3 togattentater. 3 røverier.
9. maj 1947 00:33 København Svend Thybo Sørensen Medlem af Peter-gruppen SS-Unterscharführer. 4 drab. 2 drabsforsøg. 10 sabotager.
9. maj 1947 01:10 København Aage Thomas Mariegaard Medlem af Peter-gruppen SS-Unterscharführer. 10 drab. 32 sabotager.
9. maj 1947 01:50 København Robert Lund Medlem af Peter-gruppen. 13 drab. 27 sabotager. 1 togattent. 1 røveri.
9. maj 1947 02:40 København Helge Erik Lundquist Medlem af Peter-gruppen. 21 drab. 5 drabsforsøg. 26 sabotager. 2 røverier.
9. maj 1947 03:15 København Kai Henning Bothildsen Nielsen Medlem af Peter-gruppen. 57 drab. 9 drabsforsøg. 116 sabotager. 5 togattentater. 3 røverier.
9. maj 1947 04:00 København Henning Emil Brøndum Medlem af Peter-gruppen SS-Hauptsturmführer. 38 drab. 3 drabsforsøg. 59 sabotager. 2 togattentater. 8 røverier.
17. maj 1947 01:00 Undallslund Skov, Viborg Kristian Egede Lundholm Tolk og medhjælper ved Gestapo i Ålborg og København.
17. maj 1947 01:30 Viborg Erik Laurits Larsen Vagt for Organisation Todt, tolk og medhjælper ved Gestapo i København og Odense.
23. maj 1947 Viborg Børge Thorkild Jensen SS-mand og stikker.
26. juni 1947 01:30 København Arne Ejner Park Medlem af HIPO-korpset og SS-Untersturmführer.
2. august 1947 [4] Viborg Hans Kristian Kristensen Medhjælper ved Gestapo i Kolding.
11. oktober 1947 01:00 Viborg Aksel Godfred Nielsen Medlem af Schalburgkorpset og medhjælper ved Gestapo i Århus. Mordforsøg og mishandling af fanger.
11. oktober 1947 01:30 Viborg Peter Karl Brinkmand Tolk og medhjælper ved Gestapo i Kolding.
22. januar 1948 01:30 København William Karl Møller Rasmussen Medlem af HIPO-korpset.
13. maj 1948 Viborg Johannes Rasmussen Stikker og medhjælper ved Gestapo.
13. maj 1948 02:00 Viborg Hans Erik Munch Medhjælper for Gestapo i Esbjerg.
24. september 1948 01:30 København Johannes Konrad Randchau SS-mand, tolk og medhjælper ved Gestapo i København og Århus.
12. november 1948 01:00 Viborg Poul Michael Hansen Tolk og medhjælper ved Gestapo i København.
12. november 1948 01:45 Viborg Niels Riis Tolk og medhjælper ved Gestapo i Kolding.
12. november 1948 01:30 København Ejner Robert Walberg Andersen SS-Rottenführer og medlem af HIPO-korpset.
15. januar 1949 01:00 København Ove Charles Hermann Petersen SD-mand i Århus og København.
15. januar 1949 01:00 Viborg Aksel Jørgensen SD-mand i Århus.
10. maj 1949 Viborg Hans Julius Tolk og medhjælper ved Gestapo i Esbjerg.
10. maj 1949 01:00 København Jørgen Børge Axel Lorentzen Leder af Lorenzen-gruppen.
10. maj 1949 01:40 København John Ernst Hemmingsen Medlem af Lorenzen-gruppen.
10. maj 1949 02:02 København Enrico Haakon Bernardo Rand Medlem af Lorenzen-gruppen.
10. maj 1949 02:34 København Tage Petersen SS-Obersturmführer og medlem af Lorenzen-gruppen.
25. juni 1949 01:00 [5] København Knud Børge Martinsen Kommandør for Frikorps Danmark og Schalburgkorpset SS-Obersturmbannführer.
25. juni 1949 01:30 [5] København Jakob Erik Holm Adjudant og Auditør i Schalburgkorpset.
12. juli 1949 01:00 Viborg Arne Pedersen Stikker.
15. september 1949 01:00 København Arne Oskar Hammeken Tolk og medhjælper ved Gestapo i København.
21. september 1949 01:30 København Henry Peder Emil Riksted Medlem af Schalburgkorpset.
25. november 1949 01:00 København Helmuth Valdemar Mortensen Medlem af Schiøler-gruppen.
25. november 1949 01:30 København Ib Gerner Ibsen Leder af Schiøler-gruppen.
4. februar 1950 01:00 København Aage Carl Anton Jensen Souschef i Lille Jørgen-gruppen.
4. februar 1950 01:30 København Jørgen Christian Sørensen Leder af Lille Jørgen-gruppen.
4. februar 1950 02:00 København Carl Viggo Klæbel Medlem af Lille Jørgen-gruppen.
20. juli 1950 01:00 [6] København Niels Rasmus Ib Birkedal Hansen Leder af Birkedal Hansen-gruppen.

Vorlage:Reflist

== Litteratur ==
* [[Ditlev Tamm]], ''Retsopgøret efter besættelsen'', 1984.
* [[Henrik Skov Kristensen]], ''Straffelejren. Fårhus, landssvigerne og retsopgøret'', Nyt Nordisk Forlag 2011.

{{Retsopgøret efter 2. verdenskrig}}

[[Kategori:Retsopgøret efter besættelsen| ]]
[[Kategori:Danmark under 2. verdenskrig]]

  1. Politiken 1946-01-06 Fl. Helweg-Larsen henrettet i Gaar - Den første Dødsdom fuldbyrdet
  2. Politiken 1946-07-02 Marokko Jensen henrettet
  3. Politiken 1946-10-09 Eksekveret Dødsdom - Gestapomanden Frants Erik Toft
  4. Politiken 1947-08-03 Dødsdom fuldbyrdet
  5. a b Politiken 1949-06-26 To henrettelser - Dødsdommene over kaptajn K. B. Martinsen og sagfører Jakob Holm fuldbyrdet i gaar
  6. Politiken 1950-07-21 Birkedal Hansen henrettet - To dødsdømte terrorister benaadet